Psykiatri - Handicap - Beskæftigelse
Få hjælp til at navigere rundt i det kommunale system - skabe overblik - at sikre din retssikkerhed overholdes
Rådgivning
Vi tilbyder rådgivning der er tilpasset dine behov og hvor vi sammen afklare problemstiller og identificere konkret handlinger. Mange gange er det nok med én samtale, hvor vi drøfter din sag og dine muligheder, så du selv kan træffe de valg, som er rigtige for dig.
Vi tilbyder også samtaler og rådgivning forud for mødet med din sagsbehandler, så du føler dig bedre klædt på til samtalen.
Ligeledes kan der være brug for rådgivning til bedst muligt at navigere i et svært overskueligt system.
Sagsvurdering
Har du mistet overblikket over din sag, og er du i tvivl om hvad du kan forvente af kommunen?
Vi tilbyder at gennemlæse din sag, danne et overblik over processen og vurdere om det du søger hos kommunen er realistisk. Vi tilbyder faglige og specialiseret råd og vejledning til det videre forløb.
Ansøgninger til kommunen
Når du ønsker hjælp fra kommunen, kræver det ofte, at du sender en ansøgning. Det kan være svært at overskue hvordan ansøgningsprocessen samt udformningen af ansøgningen skal være. Eksempler på ansøgninger kan være om støtte i hjemmet, hjælpemidler, merudgifter, pension, botilbud m.m.
Vi tilbyder at skabe overblik over ansøgningsprocessen, samt rådgive om, hvad der skal stå i ansøgningen. Derudover tilbyder vi en professionel vejledning i om det er realistisk det du ønsker at ansøge om.
Udarbejdelse af klager
Har Kommunen i sinde at stoppe din sociale ydelse, eller har du fået afslag på din ansøgning, tilbyder vi at gennemlæse afgørelsen og vurdere om den følger de forvaltningsretlige principper og er tilstrækkelig sagligt begrundet. Vi tilbyder en faglig vurdering af om det giver mening at klage samt en udarbejdelse af selve klageskrivelsen.
Bisidder
Jævnfør forvaltningsloven har du ret til en bisidder, som sidder med til møder, som et ekstra sæt ører.
Vi tilbyder forberedende samtale, for drøftelse af mødets indhold og forventninger til dig. Dette kan skabe tryghed forud for mødet så du kan føle dig bedre klædt på til samtalen.
Vi tilbyder at sidde med til mødet som et ekstra par ører og efterfølgende at snakke mødet igennem med dig.
Vi tilbyder også at være bisidder i forbindelse med konsultationer på sygehuset/psykiatrien mv.
Personlig samtale
Det kan være yderst hårdt og frustrerende at have en igangværende sag hos en offentlig myndighed. Måske føler du dig misforstået og uretfærdig behandlet eller har mistet livsglæden mens du kæmper for at finde rundt i systemet.
Vi tilbyder professionel sparring, via støttende og vejledende samtaler hvor du i et fortroligt rum får mulighed for at tale om dine frustrationer, sorg, vrede eller andet der fylder. Du får mulighed for at dele dine bekymringer og udfordringer og får hjælp til at finde måder at håndtere dem på. Dette via en refleksiv og støttende samtaleform, hvor vi udforsker forskellige perspektiver og alternative måder at se på situationen, hvilket kan bidrage til at udvide din forståelse og handlemuligheder. Du får en samtale hvor du ikke skal være bekymret for, om det du siger, kan få konsekvenser i din sag.
Uanset hvad behovet er, er du altid velkommen til at kontakte os for en fortrolig samtale.

